Hvor køber i bønner fra?

Jeg har altid (undtagen når jeg ikke har) to bønner. En standard jeg drikker i mælk, uden mælk, i andre espressobaserede drinks, og så videre. En god, ikke alt for dyr bønne jeg køber et kg af ad gangen. Ved siden af den har jeg en mere speciel bønne. Min egen bønne kun jeg drikker. Noget der er spændende, anderledes på en eller anden måde. Her køber jeg 250g ad gangen, mest når jeg finder noget sjovt.

Men med manglende risterier her i Aalborg, er det sjældent jeg bare sådan lige falder over noget sjovt. Jeg har senest haft en robusta hentet hjem fra Vietnam (10/10 hvis du er til mørkere sødere klassisk espresso!), og min standard etiopiske fra Berry and Bean. Men nu ved jeg ikke hvad jeg skal næste gang, og jeg er ærlig talt gået død i den fra Berry and Bean.

Så, kom med jeres bedste forslag.

Jeg vil gerne holde mig til omkring de 250kr/kg maks for min basic, og for den sjove er jeg lidt mere frisk på det hele.

Lyst, floralt, men stadig god med mælk er min drøm