Hamsterhjullet kører rundt, rundt, rundt...
TL;DR: Hvordan ser Jeres gennemsnitlige uge ud? Blot nysgerrig på, om jeg lever et kedeligere liv en gennemsnittet.
Hej alle, håber I har en fabelagtig søndag!
Jeg synes det kunne være interessant at se, hvordan Jeres uge og Jeres liv sådan ser ud gennemsnitligt? Jeg kan nogengange godt lide min simple tilværelse, og andre gange synes jeg ikke at jeg udretter nok i tilværelsen. Så vil høre, hvordan Jeres uge ser ud, og om jeg virkelig misser store ting i tilværelsen, eller det bare er min FoMo, som spiller mig et pus! Håber I vil være med på dette lille eksperiment.
Jeg vågner omkring kl. 7 hver dag.
Mandag til fredag arbejder jeg hver dag fra 8-15 ufaglært på et lager og selvom jeg er glad for mit arbejde og mine kollegaer, så er det lidt ensformligt og trivielt. Jeg er egentlig er uddannet grafisk designer, men de jobs hænger ikke just på træerne, men lagerarbejde og en hverdag, hvor man står op hver dag er bedre end dagpenge tilværelsen.
Når jeg kommer hjem fra arbejde mandag, tirsdag, torsdag og fredag bruger jeg lige en time eller to i det lokale Fitness World ude på Amager. Dejligt at komme ind og løfte lidt. Når jeg så kommer hjem laver jeg dagens måltidskasse fra HelloFresh, spiser, vasker op og klokken er nu somregel syv. Resten af aftenen går med at browse Reddit, se lidt YouTube, spille noget PlayStation, lytte til musik eller læse en bog (pt. igang med Jytte Fra Marketing).
Onsdage plejer jeg at være sammen med en af mine 4 gode venner. Det plejer at være min bedste ven, som jeg så spiser med og spiller et par slag skak med og snakker om løst og fast (vi griner altid meget sammen, hvilket er dejligt!), og hvis ikke jeg er sammen med en ven om onsdagen, så er jeg frivillig i en social organisation onsdag aften.
Lørdagene er som regel rimelig kedelige og afslappede. Nogengange er jeg sammen med en ven (igår prøvede en kammerat og jeg at spille squash, det var sgu hyggeligt!), nogengange smutter jeg på en Tinder Date for at finde den fremtidige Fru. IconicSarcasm, nogengange sidder jeg bare derhjemme og stener. Lørdagene er nok der, hvor jeg virkelig tænker for meget over, om jeg misser out.
Søndagene er lidt ligesom lørdagene, med den undtagelse, at jeg ca. hver 2. søndag også er frivillig i samme nævnte social organisation, som jeg er i om onsdagen.
Det var min uge - håber I andre vil dele Jeres uger også!