Bekymret for kærestens veninde

Hej Bloggen,

Jeg har brug for lige at få luftet nogle tanker. Jeg (F30) har verdens dejligste og kærligste kæreste (M39). Vi er netop flyttet sammen og venter vores første fælles barn. Vi har været sammen i snart to år. Han har to børn fra tidligere, hvor dette er mit første. Der er kæmpestor kærlighed i mellem os og jeg tvivler egentlig overhovedet ikke på, at han elsker mig og vil være sammen med mig.

Dog er der et par ting, som jeg kan mærke fylder i mit hoved, og jeg har svært ved at tale med ham om det, uden at lyde sygeligt jaloux eller som om, at jeg ser spøgelser som kunne stamme fra min fortid. Jeg har tidligere prøvet, at min ekskæreste var mig utro. Han havde en længerevarende affære med en af hans veninder. De havde blandt andet skrevet rigtig meget sammen og været meget sammen - men jeg stolede 100% på ham, så da han skiftede kode til telefonen og sagde det var på grund af hans IT-job, så tænkte jeg ikke mere over det, før jeg efterfølgende fandt ud af hele sandheden.

Dette har naturligvis gjort, at jeg er ekstra opmærksom på, hvem min nuværende kærester ser og skriver med. Jeg vil helst ikke virke kontrollerende eller som om, at jeg ikke stoler på ham, men kan mærke at der er nogle ting som går mig mere og mere på.

Han har en veninde, som kan kendte før han mødte mig. Hun er gift, men står i en situation hvor hun muligvis skal skilles fra sin mand og faren til hendes børn. De er begyndt at ses mere og skrive mere sammen, end de gjorde i starten af vores forhold. Min kæreste skriver ofte med hende på messenger. De går til sport sammen og mødes af og til på legepladsen i byen hvor vi bor. Jeg har mødt hende én gang, og fik en meget underlig vibe fra hende. Hun vil utrolig gerne lave alt muligt med min kæreste - dyrke mere sport, tage på museum eller messer, lave ting med hans børn - selv holde jul og nytår sammen. Jeg har som sagt, ingen grund til at mistænke min kæreste for at være mig utro eller ville hende, men jeg får stadig en klump i maven, når jeg kan se hendes navn dukke op på hans telefon, eller når han på bagkant fortæller, at de har været på legepladsen, mens jeg har været ude. Jeg har givet udtryk for, at egentlig ikke bryder mig særlig meget om hende og at det kan vække lidt bekymring hos mig, men jeg bliver egentlig bare fejret af og er bange for, jo mere jeg siger, desto mere rykker han i modsat retning.

Skal jeg bare lade mine følelser være og prøve at styre mig og stole på ham, eller er det "normalt" at føle som jeg gør? Og hvad kan jeg eventuelt gøre ved det?