Søster med selvmorstanker
Så er det jul igen. Jeg kan efterhånden ikke overskue mere, hvor hårdt jeg synes det er med familien til jul. Folk skændes, mine forældre laver drama. I går aftes havde jeg egentlig en ok aften trods alt. Men den endte frygteligt. Efter alle tog hjem blev min søster og jeg sammen, hvor hun fortalte mig at hendes depression er så slem at hun ikke har lyst til at leve, og at hun kæmper med selvmordstanker. Jeg synes det er så ufatteligt hårdt, og jeg aner slet ikke hvordan jeg skal deale med dette.
Jeg elsker hende og vil hende det bedste, og det gør mig så sindsygt ondt at hun har der sådan. Ovenikøbet er jeg er selv et sted mentalt der ikke er godt lige nu. Jeg er stresset og har haft en lorte år, og er begyndt at snakke med en psykolog om en masse bardomstraumer, der også har gjort at min metale helbred har været udfordret på det seneste.
Derfor føles dette som en ekstra stor bombe, der gør mig så trist. Jeg føler mig forfærdelig over ikke at føle jeg kan bære denne “byrde”. Jeg har lyst til at trække mig fra alt og alle, men jeg vil også gerne hjælpe min søster. Jeg er dog et sted lige nu hvor jeg i forvejen ikke har overskud til meget mentalt.
Jeg aner ikke hvordan jeg skal være der for hende og samtidig passe på mig selv. Og den dårlige samvittighed over at føle mig overvældet over hvordan hun har det, giver mig sindsygt dårlig samvittighed. Oveni julen og alt dramaet føler jeg mig bare pisse trist og modløs lige nu.
Nogen der har været i samme situation, der har et godt råd?